TandNyt

Plast er det mest anvendte fyldningsmateriale. Sølvfyldninger må ifølge nyere lovgivning kun laves i enkeltstående tilfælde, hvor det ej er muligt at anvende plast.

Plasten er tandfarvet og limes til tandens flader. En stor plastfyldning skal bygges op i lag, og det er ekstremt vigtigt, at der er helt tørt. Det tager derfor lidt længere tid at få lavet en fyldning af plast end en sølvfyldning. Til gengæld er den klar til brug lige efter den er lavet og kan stort set ikke ses på tanden.

Revner i tænderne ses ofte i tænder med store gamle sølvfyldninger. Her kan en plastfyldning “lime” tanden sammen.