Rodbehandling

 

Ved rodbehandling fjernes tandens betændte nerve, og tanden renses indvendig med små file i kanalerne.

Efter udrensningen fyldes tanden med en slags cement og et gummiagtigt materiale.

Denne behandling foregår typisk over nogle gange.

Den almindeligste grund til at nerven bliver betændt og skal rodbehandles er et hul i tanden, hvorved bakterier kan genere/ give betændelse i nerven.

Det kan dog også skyldes et kraftigt slag mod tanden, eller revner i tanden bla. som følge af gamle korroderede sølvfyldninger.

Trods tandlægens anstrengelser lykkes en rodbehandling desværre ikke altid.

I 10-15 % af tilfældene forsvinder betændelsen ikke og der kommer en tandbyld ud for rodspidsen. Hvis der er akutte smerter og hævelse kan en antibiotikakur være nødvendigt. Men denne behandling fjerner ikke årsagen. Det er vigtigt, at der efterfølgende foretages en lille rodspidsoperation, hvis tanden skal bevares. Undlader man videre behandling efter antibiotikakur, vil betændelsen ligge latent og kan i værste fald give almene sygdomme som f.eks.  hjerteklapbetændelse og ledsymptomer.

Rodspidsoperation: hvis en rodbehandling ikke lykkes kan det blive nødvendigt, at skubbe tandkødet lidt til side, og fjerne et lille stykke af rodspidsen.

Det betændte væv renses væk rundt om rodspidsen og der lægges en lille fyldning på rodspidsen.

Derefter lægges nogle få sting, som fjernes efter ca 1 uge. Der skal tages kontrol røntgenbillede efter nogle måneder for at sikre at betændelsen er væk og knoglen om tandens rod heler.

Kontakt os

Tandlægerne i Møllegade
Møllegade 11a
3250 Gilleleje
Tlf: 4836 1484
Send os en e-mail >

Privatlivspolitik  >

Åbningstider

Mandag   8.00 - 15.00
Tirsdag    8.00 - 18.00
Onsdag    8.00 - 17.00
Torsdag   8.00 - 18.00
Fredag     8.00 - 16.00

TAndsundhed unden grænser logo

Uden for klinikkens åbningstid er der hjælp hos:

Tandlægevagten
Carlsbergvej 13,
3400 Hillerød
Tlf. 70 25 00 41

Kun åben efter telefonisk aftale.
Telefontid alle hverdage kl.18-19,
Lør, søn og helligdage kl. 9-10 og kl.18-19
Ved spørgsmål eller akut tandskade kan akuttelefonen 1813 benyttes.