Vejledning efter indgreb

 

En operation er, foruden ubehaget, en situation, der ofte er forbundet med en vis ængstelse og bekymring. Vi håber med denne vejledning at kunne imødekomme de mest almindelige spørgsmål og bekymringer mest muligt.

Medicin: Hvis du har fået angstdæmpende medicin før indgrebet må du ikke køre bil.

Sårpleje: Din mundhygiejne er væsentlig også efter en operation – jo renere din mund er (før OG efter operationen) jo bedre og hurtigere vil helingen normalt forløbe. MEN 2-3 dage efter operationen er det vigtigt at du undgår at børste i området hvor operationen er foregået. Du kan evt. forsigtigt med en vatpind væddet i klorhexidin rengøre de omkringgivende tænder. Hvis du er blevet syet skal såret holdes rent med 0.1% klorhexidin mundskyllevæske 2 gange dagligt i 1,5 min. Væsken skal ikke skylles voldsomt rundt, men forsigtigt vendes rundt i munden. Vær opmærksom på at skylning skal foretages minimun en halv time efter tandbørstning, da effekten ellers udebliver.

Såret skal lades i fred så vidt som muligt – undgå at røre med fingre/ lommetørklæder/ tunge, og undgå at “suge” i såret – det blod, der ligger hvor tanden blev fjernet er den “form”, der skal hjælpe den ny knogle med at vokse ind og fylde hullet. Såret kan efter nogle dage se hvidt/gult ud – dette er normalt og som regel ikke et tegn på betændelse.

Rygning: Rygning forsinker sårhelingen og bør undgås de første dage efter indgrebet. Brug evt nikotinplaster i mellemtiden.

Kost: Kosten bør minimum den første dag være blød og tempereret (ikke varm). Vent med at spise til bedøvelsen har fortaget sig og undgå om muligt at tygge i den side hvor såret er.

Fysiske anstrengelser: Bør undgås de første 2 døgn efter operationen.

Eftersmerter: Er helt normalt de første par dage efter indgrebet. Tag smertestillende som du er blevet instrueret i og undgå at tage andre præperater end dem du er blevet anbefalet på klinikken. Hvis smerterne ikke kan dækkes med denne medicin og hvis de er tiltagende, bør du konsultere klinikken – det kan være en efterbehandling af såret er nødvendig.

Efterblødning: Let sivende blødning er normal i det første døgnstid. Denne kan behandles ved fast at trykke de udleverede gazetamponer over såret i 20 min og derefter fjerne tamponen forsigtigt – gentag hvis nødvendigt. Hvis dette ikke hjælper bør du kontakte klinikken – ved kraftig blødning udenfor vores åbningstid kontaktes skadestuen.

Hævelse: Kan opstå efter operationen og kan holde sig i 2-3 dage. En pose frosne ærter pakket ind i et håndklæde umiddelbart efter indgrebet kan mindske denne gene meget. Efter de første 12 timer bør kulde/træk undgås. Hvis hævelsen er stor, tiltagende og optræder der synkebesvær eller feber kontaktes klinikken (og udenfor vores åbningstid skadestuen) straks.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte klinikken hvis du har spørgsmål.

Kontakt os

Tandlægerne i Møllegade
Møllegade 11a
3250 Gilleleje
Tlf: 4836 1484
Send os en e-mail >

Privatlivspolitik  >

Åbningstider

Mandag   8.00 - 15.00
Tirsdag    8.00 - 18.00
Onsdag    8.00 - 17.00
Torsdag   8.00 - 18.00
Fredag     8.00 - 16.00

TAndsundhed unden grænser logo

Uden for klinikkens åbningstid er der hjælp hos:

Tandlægevagten
Carlsbergvej 13,
3400 Hillerød
Tlf. 70 25 00 41

Kun åben efter telefonisk aftale.
Telefontid alle hverdage kl.18-19,
Lør, søn og helligdage kl. 9-10 og kl.18-19
Ved spørgsmål eller akut tandskade kan akuttelefonen 1813 benyttes.